Symptomer på nærsynethed hos børn kan være:
- Klager over at kunne se dårligt på tavlen i skolen
- Sidder tættere på fjernsynet for at kunne se og holder bøger og/eller tablets tættere på end normalt
- Øjentræthed eller hovedpine
- Kniber øjnene sammen
Hvordan tester man for nærsynethed?
For at finde ud af, om et barn eller en voksen er nærsynet, foretager en optiker eller øjenlæge en synstest. Under testen måles synsstyrken ved at se på bogstaver eller symboler på en tavle på afstand. Hvis man oplever sløret syn på afstand eller generelt uklart syn, kan det være tegn på nærsynethed.
Synstesten suppleres ofte med en måling af øjets styrke ved hjælp af specialudstyr, som hjælper med at afgøre, om der er behov for briller eller kontaktlinser. På den måde kan man præcist vurdere synet og finde den rette løsning, så synet igen bliver klart både på afstand og tæt på.
Nærsynethed hos børn og unge og hvordan udviklingen kan bremsesNærsynet eller myopi betyder at du ser sløret på lang afstand. Mange udvikler det i barneårene som ofte skyldes gener fra en mor eller far som er nærsynet eller begge. Man kan også udvikle nærsynethed i ungdomsårene. Til nærsynede børn og unge har vi specielle glas eller kontaktlinser, som bremser udviklingen af nærsynethed hos børn (myopikontrol). Det kan være bløde endagslinser eller natlinser (Ortho-K).
Natlinser (Ortho-K) til behandling af nærsynethedNatlinser, også kaldet Ortho-K linser, kan tilpasses til nærsynethed. Sov din nærsynethed væk og nyd klart syn igennem dagen – uden briller eller kontaktlinser. Natlinser minimerer desuden øjenproblemer som allergi og tørre øjne og kan derfor være til stor glæde for folk som enten ikke trives med bløde linser, eller ikke ønsker at gå med linser eller briller. Book en tid og hør nærmere om dette kunne være en løsning for dig eller dit barn.
Er det muligt at sløve udviklingen af nærsynethed?
Ja! I dag er der flere behandlingsmetoder, der kan hjælpe med at sløve udviklingen af nærsynethed, hvilket er vigtigt, da en høj grad af nærsynethed senere i livet kan føre til øget risiko for øjenproblemer som nethindeløsning eller grå stær.
Hvad er myopi-behandling?
Formålet med myopi-behandling er at sløve udviklingen af nærsynethed og dermed reducere risikoen for høj myopi, som kan medføre alvorligere synsproblemer som nethindeløsning, grå stær og glaukom senere i livet. Traditionelt er briller og kontaktlinser den mest anvendte behandling for nærsynethed. De korrigerer synet midlertidigt, men stopper ikke selve udviklingen af nærsynetheden.
Myopi-behandling med specielle kontaktlinser
- Bløde linser (fx Misight): Disse linser er bløde 1-dagslinser, som bliver båret fra morgen til aften, mindst 6 dage om ugen i mindst 10 timer om dagen. Disse kontaktlinser har korrektionszoner og behandlingszoner med plus-styrke, som er med til at sløve udviklingen af nærsynethed.
- Natlinser (ortho-k): Disse linser er designet til at blive båret om natten og ændre hornhindens form, så synet er klart i løbet af dagen uden behov for briller eller kontaktlinser. Disse kontaktlinser skaber en plus ring på hornhinden, som sløver udviklingen af nærsynethed.