​Briller til job

​Få et nyt syn på opgaverne

​Til alle job er det naturligvis vigtigt at kunne se alting tydeligt. Det hjælper optikeren med.

Der findes mange tilfælde, hvor jobbet er afgørende for, om man har brug for en speciel brille. Det kan eksempelvis være en fordel for elektrikeren at få en brille, hvor læsefeltet er placeret øverst i brillen. Det gør arbejdet lettere, når der eksempelvis skal monteres strømudtag i loftet.

Det kan også være bibliotekaren, som har brug for en særlig brille, der gør det muligt at læse titlerne på de øverste hylder.

Når vi snakker om briller og job, handler det sig i mange tilfælde dog om det, der kaldes for skærmbriller.

Hvad er en skærmbrille?

En skærmbrille er en brille, hvor synsafstanden til skærmen tilpasses. På den måde bliver synet anstrengt mindst muligt, når der arbejdes ved en skærm.

Har du brug for en skærmbrille?

Hvis du sidder meget foran en pc og har oplevet nogle af følgende gener, så er det en god idé at få en synsprøve. Den kan afgøre, om du har brug for et par skærmbriller.

  • Du føler irritation af øjets slimhinder
  • Du føler tørhed i øjnene
  • Du har flimmer for øjnene
  • Du føler trykken over og bag øjnene
  • Du får hyppigt hovedpine

Hvad sker der med øjnene ved skærmarbejde?​

​Øjet har bedst af at arbejde dynamisk. Det vil sige, at øjet har bedst af at indstille sig fra den ene afstand til den anden uafbrudt.

Det er dog ikke tilfældet, når man sidder foran en skærm. Her kommer man hurtigt til at sidde og kigge på den samme afstand i flere timer i træk. Skærmarbejde er derfor belastende i sig selv. Har man i forvejen en lille synsfejl, kan skærmarbejdet være medvirkende til gener.

Én- eller flerstyrkeglas

Hvis man arbejder ved en skranke eller i en reception, kan det være en god løsning med en skærmbrille med flerstyrkeglas. På den måde kan man både se skærmen og hen over skranken.

Yngre mennesker kan normalt klare sig med en skærmbrille med én styrke. Når man har passeret de 45 år, bliver behovet for tilpasning til de forskellige afstande til skærm og tastatur større. Der er derfor et større behov for skærmbriller med flerstyrkeglas.

​Hvem betaler?

​Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15.12.1992 er arbejdsgiveren forpligtet til at betale for synsprøve, (standard-)stel og glas. Du kan læse mere på Dansk Erhvervsoptik.

Vil du vide mere om, så læs gerne vores brochure.

Kontakt os

​Er du i tvivl om, du har brug for en skærmbrille? Så kig ind i forretningen, så hjælper vi dig med både synsprøve og eventuelt valg af brille.

Du er naturligvis også velkommen til at ringe til os på 33 14 42 52, ligesom du også kan bestille en tid til synsprøve.

Få tjekket dit syn hos os

​Vi tilbyder også et synstjek, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har brug for briller, og skulle det vise sig at være tilfældet, hjælper vi dig naturligvis med at finde den helt rigtige brille- eller linseløsning.

- Anni Sørensen

Rigtig god service, personlig, professionel og venlige. Der er god tid til alle dine spørgsmål. Alle smiler og hilser dig velkommen og så har jeg fået et par gode velsiddende briller. Rigtig god oplevelse som jeg kun kan anbefale​.

- Pia Vermundsen

Bedste betjening, største tålmodighed og så faglige dygtige. Er så glad for, at jeg valgte at gå ind til jer

- Marianne Ottosen

Lille fin optikerforretning med kyndige og dygtige medarbejdere. Super god service. Der bliver taget hånd om en fra man kommer til man går. Positiv oplevelse kan varmt anbefale dem

- Lone Falster

Jeg fik en fantastisk, kompetent og personlig behandling. Her er masser af tid til forklaringer, justeringer, vejledning og gode råd. Jeg anbefaler Lise Frandsen til alle - især hvis man har komplicerede brilleglas. ; )

Kontaktoplysninger

FRANDSEN OPTIK

Vester Voldgade 6, 1552 København V

Klik her for rutevejledning

CVR​: 32264948

Telefon: 33 14 42 52

E-mail: butik@frandsenoptik.dk

Åbningstider

Mandag - Torsdag

10.00 - 17.30

Fredag

10.00 – 18.00

Lørdag

10.00 – 14.00

Det er muligt at aftale andre tidspunkter, kontakt os gerne.

At bestille briller og få målt øjne er en tillidssag. Hos Frandsen Optik forklarer og viser vi dig, hvorfor du bør få briller, samt hvad gode briller gør for dine øjne.