Synsprøve

Sikkerhed for et godt syn

HVORDAN FOREGÅR EN SYNSPRØVE?

En almindelig synsprøve udføres ved hjælp af bogstavstavler og en såkaldt phoroptor, som egentlig bare er en ”kæmpebrille” med mange brilleglas.

Synsprøven består af op til 21 tests, der kan afsløre eventuelle synsfejl.

Som en vigtig del af synsprøven vil vi stille dig en række spørgsmål om arbejdsmiljø, læsevaner, øjenproblemer, hovedpine og lignende.

Ud fra prøveresultaterne og svarene vil du få et forslag til løsning af eventuelle synsproblemer. Løsningen kan f.eks. være synstræning, kontaktlinser eller briller.

En synsprøve varer ca. en halv time. Vi anbefaler, at du bestiller tid.

BESTIL TID

YDERLIGERE TESTS

Efter behov kan der foretages yderligere individuelle prøver. Disse kan omfatte en måling af øjets optiske system, så vi kan konstatere, om der eksempelvis er fokuseringsbesvær, bygningsfejl og samsynsproblemer. Derudover kan øjenmusklernes funktion testes.

En synsprøve kan også omfatte test af eksempelvis farvesyn, dybdesyn og stereosyn.

I særlige tilfælde kan der være behov for en grundig undersøgelse af hornhinden og en måling af trykket i øjet. Er der problemer, som vi ikke kan løse, henviser vi til øjenlægen.